Selvom jeg er voldsomt glad for smoothie bowls og deslige, så har jeg også ofte lyst til noget salt om morgenen. Det bliver tit til et blødkogt æg eller rugbrød med ost eller lignende, men af og til laver jeg også scrambled eggs og gerne i en version med lidt ekstra godter i. Den slags morgenmad holder mig mæt og glad længe :)
Her har jeg snittet et par buketter blomkål fint og revet en gulerod og stegt det i lidt kokosolie sammen med friskbælgede ærter og et par tomater skåret i mindre stykker. Løg, forårsløg eller hvidløg havde også været fint. Herefter slog jeg 2 æg ud i panden, sammen med grøntsagerne og ‘scramblede’ dem.
Mine ‘veggie eggs’ serverede jeg på en bund af romainesalat og dryssede dem med hampefrø, chiliflager, karse og salt og peber. Velbekomme!
De kan varieres i det uendelige og det er alletiders måde at få masser af grønt fra morgenstunden. Det er blot at tømme køleskabet og komme det med i stegepanden. Har man en rest brune ris, linser eller lignende er de også gode i.
Er I mest til sødt eller salt om morgenen? Eller begge dele? :)